Digitalt design

Et website, en online årsrapport eller en app skal være mere end æstetik. Digitale produkter skal ligesom tryksager formidle budskaber klart, og man skal kunne navigere intuitivt i indholdet. Digitale løsninger skal tillige formidle den grafiske identitet, hvor værdier og formål skal væves ind i alle elementerne.

Vi designer alle digitale løsninger, så de kommunikerer i forlængelse af virksomhedens øvrige aktiviteter. Vores sammensatte kompetencer gør det muligt at omsætte enhver kommunikationsstrategi til en smuk og funktionel løsning, der taler klart til brugerne.

Porteføljen tro

Dades råder over en af landets største og mest attraktive ejendomsporteføljer. Det var dog ikke helt det indtryk, deres tidligere website efterlod. Derfor fik vi til opgave at løfte præsentationerne og skabe en helt nyt website, der samtidig lettede potentielle lejeres navigation. Vi udviklede en ny farvepalet, strammede logoet op og designede et website,  der både teknisk og visuelt står mål med porteføljen.

Se case

Dades

Webdesign & udvikling, foto, film

Gå til case

Ren besked om sundhed

Da covid-pandemien rasede, var det undertiden svært at skelne rigtigt fra forkert. Med ét udtalte alle sig som eksperter, og mange kæmpede om taletiden. Professor Thomas Bjarnsholt fra Københavns Universitet og Rigshospitalet efterlyste et sted, der ikke havde egeninteresser; et sted man kunne søge information om stort og småt i forhold til egen sundhed. Derfor tog han selv initiativ til at etablere et medie, der kunne give Ren Besked om Sundhed. Ideen fik han finansieret af Sygeforsikring ”danmark”, og han bad os om at tilrettelægge budskaberne i ord, film og fotos – og udvikle et website, der kunne favne det hele. Desuden skulle initiativet udfoldes  på de sociale medier.

Se case

Ren besked om sundhed

Webdesign & udvikling, foto, film

Gå til case

The definitive Elvis app

Elvis lever – og det vil han blive ved med. Hans tiltrækningskraft er stadig intakt, selvom han officielt har været død siden 1977. Hans karisma og musik fascinerer stadig millioner af mennesker verden over. Desværre er det langt fra alle, der kan foretage rejsen til hans elskede Graceland og Memphis. Derfor gav vi fans fra hele verden mulighed for at foretage pilgrimsrejsen virtuelt på deres telefon med app’en Follow Elvis.

Se case

Follow Elvis

Digitalt design, lyddesign, foto, film, spildesign, tekst, grafik, visuel identitet

Gå til case

HOFF & SØRENSEN ARKITEKTER

Hoff & Sørensen har mange alsidige opgaver. Derfor var det vigtigt at tilrette de mange projekter, så man som kunde, samarbejdspartner eller leverandør let kunne danne sig overblik over tegnestuens mange kompetencer i både ord og billeder.

Som arkitekt kan man synes, at arkitekturen i sig selv taler sit tydelige sprog, og at alenlange beskrivelser er overflødige. Andre har behov for at læse en forklaring på det, de ser. Vi har designet et website for Hoff & Sørensen, der tilgodeser begge behov.

Kontakt os

Vi har udviklet flere både lignende og helt anderledes løsninger for andre af vores interessante samarbejdspartnere. Hold dig endelig ikke tilbage, hvis du vil høre mere, eller hvis du vil vide, hvordan vi også kan hjælpe dig med at indfri dine mål.  

Læs mere

T: +45 70 20 19 72
info@eh.dk